OM TERAPI
Jeg arbejder med kognitiv terapi, Krop/Gestalt terapi og afspænding.
Fagligt om kognitiv terapi:
Kognitiv betyder opfatte, forstå, vide.
Kognitiv terapi tager udgangspunkt i gamle filosofiske traditioner:
"Det er ikke det, vi oplever, som vi lider under, men derimod det,
vi gør med det".
Det, vi tænker, styrer vores følelser og handlinger.
I kognitiv terapi arbejder vi med tanken. Tanken ændrer følelsen, følelsen ændrer adfærden, og adfærden ændrer situationen.
Med kognitiv terapi tager vi udgangspunkt i dig og dit liv, som det ser ud
her og nu.
Vi arbejder med de problemer, du oplever nu.
Fagligt om Krop/gestalt terapi:
Krop/gestalt terapi er en terapiform, som giver dig mulighed for at leve i overensstemmelse med dig selv og andre, så du føler, livet er meningsfyldt.
Gestalt betyder helhed. Terapiformen hedder krop/gestalt terapi, fordi den tager udgangspunkt i kroppen. Vi reagerer samtidigt med krop og sjæl. Kroppen ophober vore uudløste spændinger, og disse spændinger i kroppen kan i forskellige situationer gøre os handlingslammede, afmægtige og bange, - og kan således være en forhindring for at vi mennesker gør det, vi har brug for at gøre, for at vi kan have det godt.
Din krops impulser bruges til at afgøre, hvad der er godt og dårligt for dig.
Du lærer at forstå din krops signaler og at udvikle din fornemmelse for, hvad du har lyst til og brug for, for at du kan føle at dit liv er meningsfyldt.
Med krop/gestalt terapi bliver du givet forudsætningerne for at kunne bestemme over dit eget velbefindende.
Afspænding:
Afspænding giver indre ro, og når der bliver stille indeni, har du lettere adgang til dine tanker og følelser. Afspænding giver også plads til nyt. Afspænding kan anvendes både før, under og efter terapien.
Mandeterapi, parterapi, individuel terapi, walk-and-talk terapi - Servicerer Odder, Horsens, Skanderborg, Århus
LIV og LYS Psykoterapi - Oldrupvej 87 A, 8350 Hundslund - Mobil nr. 28941500 - sunnyhex@livoglys.dk